Køkkenchef til kantine i Odense
Vil du lede et velfungerende team, lave fantastisk mad fra bunden og udvikle kantinens koncept med kunden og gæsterne? Så søg stillingen som køkkenchef hos Cheval Blanc Kantiner!
Kan du få både gæster og kolleger til at smile, sikre et højt gastronomisk niveau – og samtidig holde styr på menuplaner, råvarer og økonomi?
Og er du typen der arbejder struktureret og kan holde hovedet koldt, når uforudsete ting opstår?
Ja?!
Så har vi et job, du ikke må gå glip af 👇🏼
Vi leder efter en køkkenchef til en af vores kantiner – en madglad leder, der elsker at få tingene til at spille i både køkkenet og teamet.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver køkkenchef for et team på 10 personer i en stor kantine i Odense, som har cirka 350 spisende gæster til frokost og 80 til aften. Vi har åben hele året rundt alle ugens dage og du har derfor skiftende frokost, aften og weekend arbejde. Du skal stå i spidsen for både den daglige drift og udviklingen af madoplevelsen for vores gæster – altid med fokus på kvalitet, ansvarlighed og arbejdsglæde.
Dine vigtigste opgaver:
Ledelse i køkkenet: Du leder, fordeler og motiverer dit team – og sikrer, at alle er glade og leverer deres bedste
Drift og struktur: Du har styr på bestillinger, egenkontrol, råvarer og bemanding – og sikrer, at alt kører effektivt og ansvarligt
Menu og madoplevelser: Du sammensætter menuer med både kreativitet og omtanke – og skaber smagsoplevelser, der bliver dagens højdepunkt
Samarbejde med kunden: Du har en god dialog med virksomhedens kontaktperson og sørger for, at vi hele tiden rammer deres behov og forventninger
Udvikling: Du arbejder løbende med forbedringer, nye idéer og gode rutiner, så kantinen altid er i bevægelse – og bliver ved med at være relevant
Hvem er du?
Du er passioneret omkring mad, har et naturligt overblik og elsker at gøre andre gode.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som køkkenchef i minimum 5 år - gerne fra kantine og med en baggrund fra restaurationsbranchen
Er god til at motivere og skabe et trygt arbejdsmiljø
Kan sikre en stabil køkkendrift, samtidig med alle administrative opgaver bliver løst
Har økonomisk forståelse – og ved, hvordan man får budget og kvalitet til at gå hånd i hånd
Elsker at finde løsninger – og har energi til både drift og udvikling
Hvad får du hos os?
Dygtige kollegaer, der både griner og arbejder sammen – og som alle elsker mad
En arbejdsplads med ordentlighed, humor og højt til loftet.
Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kurser, workshops og masser af ledersparring
En hverdag, hvor du er med til at give folk dagens bedste pause
Hvem er vi?
Hos Cheval Blanc Kantiner driver vi kantiner i mere end 100 virksomheder og kontorhuse i hele landet. For mange mennesker er vi dagens højdepunkt – det øjeblik, som virksomhedens medarbejdere glæder sig til, og som på man godt og ondt, har stærke holdninger til. Mad har nemlig en fantastisk evne til at sætte samtaler i gang og skabe fællesskaber.
Med et skarpt fokus på ordentlighed og ansvarlighed arbejder vi hver dag for at give vores frokostgæster den bedste pause, der kan mærkes og som forhåbentlig gør en positiv forskel i deres liv.
Lyder det interessant?
Så send os dit CV og et par ord om, hvem du er. Jo før, jo bedre – vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Lea Frydensberg – og alle os i Cheval Blanc Kantiner
- Department
- Kantine
- Rolle
- Køkkenchef / Head chef
- Lokationer
- TV2 Kvægtorvet
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Cheval Blanc Kantiner
Hos os handler arbejde ikke kun om at få opgaverne gjort, men også om at nyde processen. Derfor arbejder vi løbende på at skabe et rart arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, positiv energi og udvikling. Vi tror på, at når vi har det sjovt på arbejdet, så stiger vores motivation, produktivitet og arbejdsglæde.
Vi tilbyder ordentlige arbejdsforhold og sørger for, at alle medarbejdere føler sig trygge på deres arbejde. Vi lytter til deres behov og skaber rammerne for, at de kan udvikle sig og vokse både personligt og fagligt.
Så hvis du leder efter mere end bare en arbejdsplads, men et sted med fokus på dig, hvor du trives og følger dig værdsat, så er Cheval Blanc Kantiner det rette sted for dig!
Vil du vide, hvordan det er at arbejde hos os?