Køkkenchef til kantine i Odense
Er du typen, der kan få både gæster og kolleger til at smile – og samtidig holde styr på menuplaner, råvarer og økonomi?
Kan du tage ledelsen i køkkenet, sikre et højt gastronomisk niveau og stadig være den, alle går til, når der opstår en udfordring?
Er du skarp på både smag og værtskab – og ved du, hvordan man får råvarer, medarbejdere og madoplevelser til at spille sammen?
Ja?
Så har vi et job, du ikke må gå glip af.
Vi leder efter en køkkenchef til en af vores nye kantiner i Odense. – en madglad leder, der elsker at få tingene til at spille i både køkkenet og teamet.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver køkkenchef i en kantine med et nyere køkken i Odense. Det betyder, at du står i spidsen for både den daglige drift og udviklingen af madoplevelsen for vores gæster – altid med fokus på kvalitet, ansvarlighed og arbejdsglæde.
Dine vigtigste opgaver:
- Drift og struktur: Du har styr på bestillinger, egenkontrol, råvarer og bemanding – og sikrer, at alt kører effektivt og ansvarligt.
- Menu og madglæde: Du sammensætter menuer med både kreativitet og omtanke – og skaber smagsoplevelser, der bliver dagens højdepunkt.
- Samarbejde med kunden: Du har en god dialog med virksomhedens kontaktperson og sørger for, at vi hele tiden rammer deres behov og forventninger.
- Ledelse i køkkenet: Du leder, fordeler og motiverer dit team – og sikrer, at alle trives og leverer deres bedste.
- Udvikling: Du arbejder løbende med forbedringer, nye idéer og gode rutiner, så kantinen altid er i bevægelse – og bliver ved med at være relevant.
Hvem er du?
Du er passioneret omkring mad, har et naturligt overblik og elsker at gøre andre gode.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som køkkenchef eller souschef – gerne fra kantine-, hotel- eller restaurationsbranchen.
- Er god til at motivere og skabe et trygt og engageret køkkenmiljø.
- Har styr på egenkontrol, råvarebestilling og køkkendrift.
- Har økonomisk forståelse – og ved, hvordan man får budget og kvalitet til at gå hånd i hånd.
- Elsker at finde løsninger – og har energi til både drift og udvikling.
Hvad får du hos os?
- Et stærkt fællesskab: Glade kolleger, der hjælper hinanden og brænder for mad.
- Plads til passion: Vi elsker god mad – og du får stor frihed til at sætte dit præg på menuer og hverdagen.
- Balance: Jobbet er fra mandag til fredag fra 07.00 til 15.00 – fri i weekenden. Aftenarrangementer på hverdage kan forekomme.
- Udvikling: Vi tilbyder kurser, efteruddannelse og sparring – så du kan vokse i rollen og tage næste skridt, når du er klar.
Hvem er vi?
Hos Cheval Blanc Kantiner driver vi kantiner i mere end 100 virksomheder og kontorhuse i hele landet. For mange mennesker er vi dagens højdepunkt – det øjeblik, som virksomhedens medarbejdere glæder sig til, og som på man godt og ondt, har stærke holdninger til. Mad har nemlig en fantastisk evne til at sætte samtaler i gang og skabe fællesskaber.
Med et skarpt fokus på ordentlighed og ansvarlighed arbejder vi hver dag for at give vores frokostgæster den bedste pause, der kan mærkes og som forhåbentlig gør en positiv forskel i deres liv.
Lyder det interessant?
Så send os dit CV og et par ord om, hvem du er. Jo før, jo bedre – vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Lea Frydensberg – og alle os i Cheval Blanc Kantiner
- Department
- Kantine
- Lokationer
- Region Syddanmark
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Cheval Blanc Kantiner
Hos os handler arbejde ikke kun om at få opgaverne gjort, men også om at nyde processen. Derfor arbejder vi løbende på at skabe et rart arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, positiv energi og udvikling. Vi tror på, at når vi har det sjovt på arbejdet, så stiger vores motivation, produktivitet og arbejdsglæde.
Vi tilbyder ordentlige arbejdsforhold og sørger for, at alle medarbejdere føler sig trygge på deres arbejde. Vi lytter til deres behov og skaber rammerne for, at de kan udvikle sig og vokse både personligt og fagligt.
Så hvis du leder efter mere end bare en arbejdsplads, men et sted med fokus på dig, hvor du trives og følger dig værdsat, så er Cheval Blanc Kantiner det rette sted for dig!
Vil du vide, hvordan det er at arbejde hos os?
Køkkenchef til kantine i Odense
Er du typen, der kan få både gæster og kolleger til at smile – og samtidig holde styr på menuplaner, råvarer og økonomi?
Indlæser ansøgningsskema