Køkkenassistent til kantine i Farum
Vi søger en ny køkkenassistent, som har lyst til at være en del af et team, der løfter hinanden i de travle hverdage og hvor der er højt til loftet!
Kan du sætte hak ved følgende punkter?
- Jeg brænder for at være en del af en kantine, der laver mad af højeste kvalitet med de bedste råvarer, sæsonen kan tilbyde
- Jeg har erfaring fra lignende stilling eller branche
- Jeg har ja-tak!-hatten på, og formår selv at finde en løsning på mine problemer
Kan du sætte hak i alle felter? Så er det nu, du skal slå læselapperne ud og spidse din blyant – for så er det måske dig, vi står og mangler!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst køkkenassistent til vores kantine i Farum. Dine primære opgaver vil være opvask samt hjælp i køkkenet, og det er vigtigt, at du går til opgaverne med interesse og engagement. Det er en forudsætning, at du taler dansk.
Kantinen ligger på en skole, hvilket betyder, at du dagligt vil være i kontakt med mange sultne elever, så snart frikvarteret starter. Derfor er det vigtigt, at du trives i en rolle som vært og kan skabe en god oplevelse for eleverne.
”Argh, jeg er ikke helt overbevist, hvad får jeg ud af det?”
Attraktive arbejdstider fra mandag til fredag. Ja, du læste rigtigt, ingen arbejde i weekenden. Du har rent faktisk mulighed for at se din familie - mens de er vågne, vel og mærke.
”Det lyder umiddelbart ikke så tosset – har I mere på menuen?”
Det kan du tro - vi prioriterer din udvikling højt. Er du glad, er vores gæster glade, og så er vi glade. Derfor har vi udviklet masser af kurser, som giver dig følelsen af at bussen kører fremad.
Og lønnen, den matcher vi selvfølgelig med dine kvalifikationer.
”Den er i vinkel – hvem skal jeg sende en ansøgning til?”
Vi holder samtaler løbende og så skynd dig at søge via ´SØG´-knappen her på siden – det tager max 5 minutter.
- Department
- Kantine
- Rolle
- Køkkenassistent / Kitchen assistant
- Lokationer
- Marie Kruses Skole
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Cheval Blanc Kantiner
Hos os handler arbejde ikke kun om at få opgaverne gjort, men også om at nyde processen. Derfor arbejder vi løbende på at skabe et rart arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, positiv energi og udvikling. Vi tror på, at når vi har det sjovt på arbejdet, så stiger vores motivation, produktivitet og arbejdsglæde.
Vi tilbyder ordentlige arbejdsforhold og sørger for, at alle medarbejdere føler sig trygge på deres arbejde. Vi lytter til deres behov og skaber rammerne for, at de kan udvikle sig og vokse både personligt og fagligt.
Så hvis du leder efter mere end bare en arbejdsplads, men et sted med fokus på dig, hvor du trives og følger dig værdsat, så er Cheval Blanc Kantiner det rette sted for dig!
Vil du vide, hvordan det er at arbejde hos os?
Køkkenassistent til kantine i Farum
Vi søger en ny køkkenassistent, som har lyst til at være en del af et team, der løfter hinanden i de travle hverdage og hvor der er højt til loftet!
Indlæser ansøgningsskema